| Formål og baggrund
I de senere år har der været fokus på metoder, der knytter børn, unge, familier og netværk tættere til sagsbehandlingen og til sagens løsning, når et barn har behov for hjælp. Det kom bl.a. til udtryk i anbringelsesreformen, som indførte krav i Serviceloven om systematisk inddragelse af familie og netværk.
I Børne og Unge Rådgivningen i Vejen Kommune kan Familierådslagning benyttes, når der skal træffes beslutning om hjælp til en familie, hvor et barn eller en ung har særligt brug for støtte. Praksis bygger videre på de gode erfaringer fra Faaborg Kommune, der i 2000-2004 deltog som 1 af 8 forsøgskommuner i Socialministeriet familierådslagningsprojekt, og siden har inddraget metoden i arbejdet med familier med stor succes.
Familierådslagning er en god metode i Børne og Unge Rådgivningens arbejde, fordi den bla.: - ligger i tråd med Børn og Unge-politikken i Vejen Kommune
- passer med målsætninger for socialrådgivernes arbejde
- opfylder lovgivning om inddragelse af borgeren
- har stor opbakning hos brugere af Familierådslagning
- giver mere holdbare løsninger, fordi den udvidede familie inddrages i beslutningerne
- tilgodeser og anvender den udvidede families ressourcer
- sætter barnet i fokus
Familierådslagning er ikke herhjemme en del af lovgivningen, men anses for en beslutningsmodel for samarbejdet mellem kommunen og familien, hvor den udvidede familie f.eks. mor, far, barn, søskende, bedsteforældre, onkler og gode venner, på et møde udarbejder en fremtidig plan for barnet, som forvaltningen efterfølgende skal/kan godkende, og som bliver grundlaget for arbejdet med at forandre/forbedre barnets situation.
Målgruppe
Målgruppen for familierådslagning er alle typer af sager på Børn og Unge-området. I enhver situation, hvor der skal træffes en beslutning om et barn, skal socialrådgiveren tage stilling til, hvorvidt der skal afholdes familierådslagning. Der tages stilling til familierådslagning som anvendelig metode til at træffe beslutninger både ved opfølgning på handleplaner og i forbindelse med behov for beslutning om en anbringelse.
Fremgangsmåde
Familierådslagning er en metode, som kan benyttes, når der skal træffes beslutninger om hjælp til en familie, hvor et barn eller en ung har særligt behov for støtte. Til familierådslagningen mødes familien sammen med slægt, venner eller andre, som familien tillægger betydning, for at diskutere og lægge en plan for, hvad der skal til for, at barnet eller den unge kan få det bedre. Metoden bygger på, at alle familier har ressourcer til at træffe beslutning i eget liv.Familien kan komme med relevante og realistiske forslag til, hvad der er bedst for barnets eller den unges fremtid. Familierådslagning inddrager barnet og familien, så familien selv kan tage ansvar i forhold til barnets eller den unges særlige behov. <u>De 4 hjørnestene i familierådslagning er:
</u>- en samordner, fritstående i forhold til kommunen, er vært ved mødet og arrangere
- den udvidede familie deltager i Familierådslagningen, herunder barnet/den unge
- familien rådslår uden myndighedernes indblanding
- rådslagningen munder ud i godkendt handlingsplan
Hvem kan iværksætte familierådslagning?
Initiativtageren er familiens socialrådgiver i Børne og Unge Rådgivningen. På sigt ønsker man også, at initiativtageren kan være andre professionelle fra de institutioner eller andre sammenhænge, barnet eller den unge indgår i - en lærer, en sundhedsplejerske, en pædagog mv. Det kræver bredt kendskab til Familierådslagning som metode i kommunen.
På baggrund af faglig sparring med kolleger tager socialrådgiveren stilling til, om det vil være hensigtsmæssigt at afholde rådslagning i den pågældende sag. Herefter drøfter sagsbehandleren muligheden med familien, der skal give deres samtykke til hertil. I samtalen med familien er det vigtigt klart, at orientere familien om, hvlke tanker der ligger bag rådslagning. Der skal forklares
hvad der forventes af deltagerne i en familierådslagning. Det kan nemlig have stor betydning for familiens beslutning om at deltage, da netværket ofte i forvejen har brugt mange ressourcer på at hjælpe familien. Det skal derfor klart fremgå, at målet er at aktivere netværket i forbindelse med en ændring i barnets/den unges situation, og at netværket skal bidrage med at pege på en løsning / plan for barnet/den unge.
Hvis familien siger ja til tilbuddet, vil socialrådgiveren afslutte § 50-undersøgelsen uden at tage stilling til en egentlig foranstaltning, men afdækker i stedet kun barnets/den unges behov.Behovet for barnet vil også afgøre rammen for rådslagningen. Det vil sige inden for hvilken ramme der kan træffes beslutninger.
Samarbejde med familien
Når familien har sagt ja til tilbuddet, formulerer socialtådgiveren i samarbejde med familien og med udgangspunkt i barnets/den unges behov de spørgsmål, som familierådslagningen skal tage stilling til. Erfaringer viser, det her er vigtigt, at: - rådgiveren har en klar ramme for, hvad der kan drøftes på den pågældende familierådslagning
- spørgsmålene formuleres positivt.
- spørgsmålene rettes mod barnet
- spørgsmålene er korte og klare uden fagsprog
- antallet af spørgsmål er begrænset
Herefter tilknyttes en samordner. Det er en person, som er særligt uddannet til at planlægge og koordinere familierådslagningen i samarbejde med familien. Samordneren kender hverken sagen eller § 50 undersøgelsen, kun de spørgsmål, familierådslagningen skal tage stilling til.
På det første møde mellem samordner, familie og sagsbehandler er det overfor familien vigtigt at vise, at samordneren ikke er en myndighedsperson eller kollega til sagsbehandleren, men en uvildig tredje person med kompetencer til at hjælpe dem gennem processen. Erfaringer viser blandt andet, at samordner og familie skal hentes ind til mødet samtidig. Det skaber større åbenhed og tiltro mellem samordner og familien. Ligeledes skal det første møde med samordneren gerne foregå på kommunen og ikke i familiens hjem. Familien og samordner laver en aftale hvor familien byder hjem.
Mødet munder ud i en kontrakt mellem samordner og familien om afholdelse af familierådslagning, hvorved socialrådgiveren formelt set overdrager Familierådslagningen til samordneren. Af kontrakten fremgår de spørgsmål, socialrådgiver og familie er blevet enige om, der skal tages beslutning om på familierådslagningen. Der er også forinden taget stilling til hvem der skal være informanter. Dette aftales mellem socialrådgiver og familien, barnet / den unge.I relation hertil er det vigtigt, at familien ved, at netværket kun gøres bekendt med de dele af sagen eller de dele af familiens situation, som familien ønsker.
Samordnerens opgave er at kontakte familiemedlemmer, venner og andre, som familien ønsker inddraget i rådslagningen. I fællesskab beslutter samordner og familie, hvem der skal deltage i familierådslagningen.
Praktiske, men vigtige opgaver i forbindelse med rådslagning</u>
Når de aftalemæssige forhold er på plads, arrangerer samordneren selve rådslagningen. Det indbefatter: - at invitere de personer, der skal deltage i familierådslagningen, herunder også rådgiveren. Der tages personlig kontakt til familie og netværk, hvorefter der fremsendes skriftlig invitation til deltagerne af familierådslagningen. I forbindelse med den personlige kontakt fremlægger samordneren også de spørgsmål, der skal tages stilling til på rådslagningen, så det sikres, at alle forstår dem. Vigtigt er det, at samordneren kan forholde sig neutral til de deltagende parter og fastholde fokus på selve opgaven - at invitere deltagerne og få deres accept/afslag - da mange gerne vil diskutere situationen eller på anden måde give deres mening til kende, når de taler med samordneren.
- at sørge for der udpeges en person til at fungere som barnets talerør og støtteperson, dvs. en der tager sig af barnet og fremfører dets synspunkter under rådslagningen. Erfaringer viser, at det ikke aldtid er til barnets fordel, hvis denne person er professionel. For det første er tendensen, at jo flere professionelle, der deltager i rådslagningen, jo sværere bliver det. Det skyldes ofte, at jo mere forankret man er i systemet, jo mere mener man, at der skal være professionelle til at styre det. Den anden tendens er, at planerne ofte vil omhandle, at den/de professionelle person(er) i et vis omfang skal involveres mere i barnets/den unges situation.
- at sørge for der udpeges en person i netværket, der fungere som referent under rådslagningen.
- at skabe rammerne for en god Familierådslagning, så alle føler sig godt tilpas. Erfaringer viser, at for metoden virker efter hensigten, er det meget vigtigt, at rådslagningen ikke sker på rådhuset, da det signalerer forvaltningens møde. En Familierådslagning bør derfor afholdes på neutral grund, for at alle parter føler sig ligeværdige. Derudover beslutter samordner og familie i fællesskab, hvad der skal serveres af mad og drikke samt evt. opdækning med dug, servietter, friske blomster m.v.
- at udarbejde dagsorden for mødet. Dagsordenen vil indeholde de spørgsmål, der skal tages beslutning om ved rådslagningen.
Elementer i rådslagningen
Familierådslagningen er et møde, der deles op i tre dele: 1. Første del er information
Her deltager barnet og hele familien og andre fra netværket sammen med familiens rådgiver og eventuelt informanter der kan være medarbejder fra børnehave eller skole, hvis det er aftalt. På mødet fungerer samordneren som vært og ordstyrer. Det sender vigtige signaler om, at socialrådgiveren kun er indbudt som myndighedsperson i forbindelse med at godkende den endelige handleplan, som den udvidede familie beslutter.
Samordneren indleder mødet med at byde velkommen, hvorefter familiens socialrådgiver kort opridser formålet med mødet, herunder de spørgsmål, der skal tages stilling til ved rådslagningen. Efter aftale med familien kan der også være en eller flere informanter med korte indlæg omkring barnets/den unges situation. Indlæg skal have fokus på ressourcer og være aftalt med familien, barnet/ den unge på forhånd. Hvis en informant skulle være forhindret i at møde op til rådslagningen, har socialrådgiveren mulighed for at læse deres korte indlæg op.
Erfaringer viser, at oplæg og indlæg skal være af en begrænset varighed, for at tilhørernes koncentration ikke mistes. Ligeledes er det vigtig at sende budskabet i øjenhøjde, f.eks. ved at der ikke læses så meget op, men i stedet fortælles.
Efterfølgende har netværket mulighed for at stille afklarende spørgsmål til socialrådgiveren, evt. informanter og familien. Det kan være en svær balance at håndtere, og derfor er det også vigtigt, at familien sammen med samordner og socialrådgiver på forhånd har aftalt, hvad de ønsker at fortælle netværket og hvad der kan svares på. Ved tvivl må socialrådgiver spørge om lov til at svare inden der svares.
Informationsdelen i en rådslagning må maks. vare 30 minutter, for at deltagernes interesse fastholdes. Herefter forlader socialrådgiver og evt. informanter lokalet. Samordneren forlader også lokalet når denne har sikret sig, at deltagerne forstår spørgsmålene og deres opgave. Socialrådgiver, samordner og evt. informanter kan løbende kaldes ind af familien og netværket, hvis der er afklarende spørgsmål.
2. Anden del handler om familiens private rådslagning og formulering af løsningsforslag.
At familie og netværk drøfter spørgsmålene bag lukkede døre, giver dem mulighed for at være mere åbne og ærlige end de ville være hvis myndighed er tilstede. Undersøgelser viser, at når familier spørges om, hvor meget forvaltningen ved om familien i relation til en given sag, svarer de 10 %. Hvis man derimod spørger sagsbehandlerne om, hvor meget de mangler at afdække i relation til den pågældende sag, så svarer de også 10 %.
3. Tredje del handler om at familien fremlægger plan, plan godkendes og der ingås aftaler.
Selve rådslagningsdelen slutter principielt først når den udvidede familie har nedskrevet en plan med løsninger på alle de på forhånd udarbejdede spørgsmål. Planen fremlægges for socialrådgiveren, der skal kunne godkende planen, herunder evt. bevillinger til foranstaltninger, før planen kan træde i kraft. Hér er det afgørende, at socialrådgiveren på forhånd har afklaret sine kompetencer, så der er klare rammer for, hvad der kan bevilliges i den pågældende sag.
Der kan også blive behov for at drøfte, hvordan man bedst muligt kan sætte dét i værk, som familien er kommet frem til. Det er vigtigt at socialrådgiveren spørger ind til tingene på en nysgerrig og undrende facon, der sikrer, at alle elementer i planen er gennemtænkte og gjort konkrete, f.eks. hvem der gør hvad ved sygdom, eller hvis planen ikke overholdes.
Der laves aftaler om opfølgning, evt. ny rådslagning.
Herefter er det vigtigt, at myndighedsrådgiveren relativt hurtigt får omsat beslutningerne til handling, så netværkets engagement fastholdes. Det er ikke hensigtsmæssigt at socialrådgiveren går på ferie dagen efter, det er vigtigt at der iværksættes det aftalte hurtigtst muligt.
Opfølgning på handleplanen
Den første opfølgning / kontatkt med familien kan foretages nogle dage efter rådslagningen af familiens socialrådgiver. Det aftales gerne med dem ved rådslagningen, om det er ok at ringe til dem for at høre lidt om hvordan det har været.
En egentlig opfølgning på handleplanen afholdes oftest ved et halvårligt møde mellem de deltagende parter ved familierådslagningen, medmindre familien ikke ønsker det. Der kan naturligvis også ske uforudsete ændringer, som fordrer et møde inden da. Proceduren for opfølgningsmødet følger den samme fremgangsmåde, som ved den første familierådslagning. Resultatet af mødet kan bestå i en forlængelse, revidering, justering eller forkastelse af den gamle handleplan for barnet/den unge. Men selvom der ikke er årsag til at foretage ændringer af planen, kan det være godt at lade familien og netværket mødes for at fejre det positive samarbejde.
Teori
Familierådslagning tager udgangspunkt i, at alle familier har ressourcer, og at familien kan komme med relevante og realistiske forslag til, hvad der er bedst for barnets eller den unges fremtid. Metoden har sine rødder i empowerment-teorier og begreber, der udgør én type faglig tilgang til det sociale arbejde.
Ved brug af empowerment tages udgangspunkt i brugernes behov. Det er brugerne, som er i centrum, og det er brugernes historie, der udgør det vigtigste og væsentligste grundlag for løsningen af de problemer, brugerne kommer med. Empowerment er baseret på en dybtliggende tro på, at alle mennesker har ressourcer, som kan anvendes til at løse egne problemer. Denne dybtliggende tro er vigtig og væsentlig for tilgangen og for hele processen. Processen, som udvikles mellem facilitator og den, som beder om hjælp, er med til at bygge en vedvarende tro i personen på, at det er muligt selv at kunne løse egne problemer.
Empowerment i det sociale arbejde er baseret på en ærlig, åben og ligeværdig relation mellem den professionelle og den, som kommer for at bede om hjælp. Den professionelles rolle er som facilitator eller fødseshjælper. Det er vigtigt, at det enkelte menneske finder frem til de behov, som skal opfyldes, for at komme videre og selv er med til at finde løsninger. Det vil være med til at øge den enkeltes selvstændighed og egen styrke til gradvis at få styr på egen tilværelse.
Uddybende viden om empowerment-begrebet kan findes i nedenstående litteratur:
- "Empowerment som tilnærmning i sosialt arbeid" af Tor Slettebø i Nordisk Sosialt Arbeid Nr 2/2000
- "Myndiggjøring og fagfolks rolle ved plassering av barn" af Murray Ryburn
- "Empowerment - en demokratisk arbejdsform i socialt arbejde" af Richard Lee Stevens i antologien "På sporet af kundskabens veje i socialt arbejde" af Birthe Gamst, Therese Halskov og Brian Lentz
Litteratur om Familierådslagning:
1998: Samordnaren i Familierådslag. Skriftserie udgivet af Centrum för forskning och utveckling, Hälsohögskolan Väst i Vänersborg. Nr. 2, 1998. - Adolfsson, Inger,
- Andersson, A; Carlsson L, & Garplid K, 1998: Implementering av Familierådslag i Sverige. Skriftserie<u> </u>udgivet af Centrum för forskning och utveckling, Hälsohögskolan Väst i Vänersborg. Nr. 1, 1998.
- Andersson, B & Bjerkman A, 2000: Mellan myndighet och familj. En kvalitativ undersögning av familjerådslag i Sverige. FoU-rapport 1999:27. Socialtjänstförvaltningen, Forsknings- og utvecklingsenheten, 106 Stokholm. (tlf.nr: 0045 8 508 25 000)
Ressourcer
Anvendelsen af Familierådslagning som metode i arbejdet med udsatte børn og voksne finansieres af kommunens driftsmidler.
Selve rådslagningen kræver deltagelse af fagligt, professionelle personer i form af familiens socialrådgiver (initiativtager) og en samordner. Samordneren er er person, der er uddannnet til at varetage samordner funktionen i forbindelse med Familierådslagning, men som har beskæftigelse ved siden af denne. Aflønningen sker på timebasis, og alle udgifter i forbindelse med afholdelse af rådslagningen refunderes af Vejen Kommune. Derudover har samordnere også en mobil telefon til samordner arbejdet.
Resultater
På nuværende tidspunkt forelægger der ikke dokumenterede resultater af praksis, men i stedet mange, positive oplevelsesfortællinger fra familier, socialrådgivere og samordnere.
Om familiernes oplevelser fortælles: ”Alle familier er glade for familierådslagning, når de har prøvet det. Jeg tror ikke, jeg kan komme på et eksempel, hvor familien ikke har kunnet se noget positivt i det. Nogen vender tilbage og siger ”Puha det var en hård oplevelse, og der blev fældet mange tårer”, men rådslagningen munder altid ud i en plan. Vi har ikke hørt om en familierådslagning, som ikke er endt med en plan. Så borgerne er glade for metoden”.
Erfaringen er, at metoden skaber holdbare løsninger på længere sigt, fordi den udvidede familie får mulighed for at påtage sig et øget ansvar og dermed ejerskab for beslutningen. Det er positivt at tilgodese og anvende den udvidede families ressourcer i løsningen. Ligeledes er medindragelse og medindflydelse med til at sænke nogle barriere i forhold til, hvad man som borger er tryg ved at indlade sig på, fordi man mødes af socilrådgivere / kommunen på en ligeværdig måde. Metoden er derfor også med til at skabe et bedre samarbejde mellem familie og kommune.
Som socialrådgiver giver metoden også fordele, når der skal udredes sager, "fordi vi som rådgivere nu har fokus på at finde ressourcerne, og så er det op til familien at finde løsningerne. Før var vi opdraget til at finde både problemer, løsninger og ressourcer". Men metoden betyder også en mental omstilling hos socialrådgiveren: "Efterhånden som vi har lært at arbejde med metoden, empowermentteori og inddragelse af borgeren i beslutningerne, har vi lagt ekspertrollen fra os. Vi er ikke eksperter i folks liv, men nærmere konsulenter i processen, fordi vi ikke kan sige, hvad der er den rigtige løsning , eller hvad der er en holdbar plan for den enkelte. Vores måde at anvende empowermentteori på betyder ikke, at vi som myndighedspersoner overdrager ansvaret til andre, men at vi gerne vil dele det med familien og netværket så vidt det er muligt".
I Børne og Unge Rådgivningen har ideerne bag familierådslagningsmetoden haft betydning langt udover selve metoden: "Vi arbejder ikke kun med empowerment, der vægter medindragelse og medindflydelse for borgeren, i relation til familierådslagning, men bygger på empowermentteorien i hele vores måde at tænke og arbejde på alle niveauer i Børne og Unge Rådgivningen. Det er en vigtig teori for arbejdet på hele det socialfaglige område. For os har anvendelsen af Familierådslagning som metode betydet, at empowermenttankegangen har bredt sig som ringe i vandet i måden at møde borgere på".
Evaluering og dokumentation
Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget evaluering af praksis i Faaborg-Midtfyn eller Vejen Kommune.
Socialministeriets forsøgsprojekt i perioden 2000-2004, som Faaborg Kommune deltog i, blev efterfølgende evalueret af UFC Børn og Unge. Af rapporten fremgår: - at implementering af metoden har sat sig spor i fagfolkenes tænkning i forhold til de familier, de møder i arbejdet også udenfor en egentlig familierådslagning.
- at set fra den udvidede families perspektiv, har de fleste af dem, der er blevet indbudt til at deltage i en Familierådslagning, sagt ja til at medvirke til at finde svar på de spørgsmål, som er udgangspunktet for Familierådslagningen. Antal deltagere har svinget fra 9 til 13.
- at der overordnet set tegner sig et positivt billede af det danske forsøg både med hensyn til resultater og selve processen.
- at rådslagningen er medvirkende til at befri forældrene for en del skyld, skam og tyngende ansvar
- at den udvidede familie kan bidrage til beslutninger og forstå problemstillingen.
Erfaringer og perspektivering
I Faaborg Kommune var der gode erfaringer for, at familierådslagning nød anerkendelse på såvel politiker-, leder- som sagsbehandlerniveau i kommunen. Alligevel kan der eksistere barrierer for indførelse af en ny metoden i de kommunale forvaltninger. Til at gøre processen mere smidig og nem, kan der af erfaringerne fra Faaborg Kommune fremhæves, at: det er vigtigt, at der er bred enighed på tværs af organisationen, dvs. mellem børn og unge-politikken, de politiske målsætninger, forvaltningsledelsen og socialrådgiverne. Det vil ofte ikke være nok ”bare” at indføre familierådslagning som endnu en metode i socialrådgivernes værktøjskasse, men kræver, at mentaliteten på alle niveauer er præget af empowermenttankegangen, som den rette måde at møde borgerne på. i implementeringsprocessen er det vigtigt, at man hele tiden holder socialrådgiverne på sporet af familierådslagning som arbejdsmetode. Det gør Børn og Unge Rådgivningen i Faaborg-Midtfyn Kommune konkret ved at indarbejde Familierådslagning i visitationsskemaet til § 50 undersøgelser, de tidligere § 38 undersøgelser. Her skal socialrådgiverne specifikt tage stilling til, hvorfor eller hvorfor ikke, der skal afholdes Familierådslagning i den pågældende sag. Ligeledes er det Børne og Unge Rådgivningens ambition at uddanne alle socialrådgivere til at kunne afholde rådslagning i løbet af 2007. det kræver tid at blive fortrolig med metoden. På sagsbehandlerniveau er det nødvendigt at have gennemført en eller flere Familierådslagninger for at få værdier og arbejdsmetoden "ind under huden". Ligeledes er det vigtigt at afsætte tid til faglig sparring med hinanden i afdelingen, så erfaringer med metoden spredes i organisationen. familierådslagning stiller krav til klare kompetenceregler i forvaltningen. Ved en Familierådslagning er det afgørende, at man som socialrådgiver har klare regler for, hvad man har kompetence til at bevilge i den pågældende sag. Altenativt skal man kunne komme i kontakt med en med komketancen pr. telefon. Det vigtige er at planen kan godkendes med det samme. der ikke spares på ressourcerne i forbindelse med afholdelse af Familierådslagning. Retningslinierne er, at 1) rådgiver og samordner ikke må være samme person, 2) rådslagningen skal afholdes et neutralt sted, og 3) rådslagningen kun omhandler ét barn ad gangen.
|